Som ud af ingenting...

, Av Maria ., 3 uppskattad lästid

...nu kommer botaniske tanker for dagen. De vil dukke op lidt sporadisk og spontant her, som selvsåede bedstemors blomster. Ingen plante- eller haveråd af særlig værdi kan på nogen måde loves, men en lille tynd, grøn tråd skal jeg nok sørge for at holde fast i.

...nu kommer botaniske tanker for dagen. De vil dukke op lidt sporadisk og spontant her, som selvsåede bedstemors blomster. Ingen plante- eller haveråd af særlig værdi kan på nogen måde loves, men en lille tynd, grøn tråd skal jeg nok sørge for at holde fast i.

Jeg er flyttet. Fra et hus med have, til en lejlighed uden hverken have eller altan. Du ved, når du kommer til et nyt hjem, et hjem, der har været en andens, og nu er det dit. En duft du ikke genkender, et andet menneskes hjem. De fleste af mine sanser er ret risikable, men min lugtesans, milde sanser, min næse sporer alle duftfragmenter, der er at spore. Erobring påkrævet!

Det var ved årsskiftet gudskelov en tid, hvor hyacinterne stadig spankulerede i butikkernes blomsterafdeling. Mission: at placere hyacinter i umenneskelige mængder i det nye hjem. Ikke de hvide, nej de er bevaret, duften er for grødet, nej, de blå. Altid de blå, med den rigeste duft. Og ikke tre eller fem eller syv, nej, sytten syntes jeg var nok til at starte med. Nu, et par uger efter, er det ikke bedre, end at tristheden har sænket sin tunge frakke over husstanden, de sidste hyacinter gik til deres evige hvile forleden. Helt nede i det runde arkiv. Forfærdeligt.

Men ingen sørger over hyacinternes fald som min næse. Der er andre dufte, du godt kan lide, siger jeg blidt opmuntrende til næsen, hvorpå næsen synker i dyb koncentration. Nå... den svarer blidt... lilla... liljekonval... liljer... og og og... åh, pinse! pinse lilje! udbryder næsen igen, højere nu.

Ja, pinseliljen. Det tager mig tilbage til sidste forår og den lille park nedenfor Charlottenborg Slot. Den sidder der fordringsløst, som en beskeden ramme om cykelstien, der fører til den butik, jeg besøgte i mine frokostpauser, da jeg arbejdede hjemmefra. Ja, du husker det! græder næsen, næsten hektisk nu. Kan du huske hvordan vi lige skulle afvige fra cykelstien! Lige af og ned og hent en af ​​de skønne pinseliljer! Åh, kan du huske lugten! Ahhh!

Nej nej nej, jeg er ikke en af ​​dem! Heller ikke dig, håber jeg, der kunne forestille dig snigende at plukke en blomst fra en offentlig beplantning finansieret af skatteyderne, nej, virkelig ikke! Men de af jer, der måske stadig har en have intakt, kan sætte nogle løg i og se vidunderne dukke op, når de er klar til det. Især pinseliljen er et par måneder for sent at plante, men orientalske liljer - jeg sænker stemmen lidt nu, så min næse ikke bliver for revet med og uregerlig - lad os plante alle mulige lækkert duftende orientalske liljer , så snart frosten giver sig. Du kan så plukke der til sommer, eller bare ligge på maven og snuse på stedet. Eller plant i en potte og snus fra enhver position. Så jeg får sporet pinsebeplantninger og ligger lige der og snuser, lader som om det regner, ikke noget mærkeligt overhovedet. Ja det gør vi, jeg hører min næse mumle drømmende.

Jeg prøver at kigge ned. Nå, jeg synes bestemt, at næsen strækker sig lidt, stolt over at være blevet talt om og fremhævet her, som om der ikke var nogen i morgen. Hyacinterne har glemt det. Nu truer liljerne.

• Dela
• Whatsapp
• Deel
• Tweet
• Fäst den
• Messenger
• E-post